Tilføj nyt til min sag

Ønsker du at tilføje nyt til en klage, du allerede har sendt? Så skal du benytte Skatteankestyrelsens formular Tilføj nyt. Du kan også benytte Digital Post. Vi anbefaler, at du benytter Tilføj nyt-formularen, hvor du kan indsende op til 100 MB.

Når du klikker på Tilføj nyt, bliver du sendt videre til formularen.

Hvis du har flere spørgsmål om digital klage og kommunikation, så find svar på denne side.

Hav følgende parat

  • Dit sagsnummer eller dit blanket ID
  • De nye dokumenter, du ønsker at indsende. Du kan indsende filer som pdf, doc, docx, jpg, png, tiff. Du kan indsende op til 100 MB i alt.

Har du tekniske spørgsmål eller brug for hjælp til selve formularen så kontakt sanst-support@sanst.dk. Vær opmærksom på, at du ikke må anvende denne mail til at indsende sager eller fortrolige oplysninger.

Hvor finder jeg mit sagsnummer?

Det finder du i det brev, du har modtaget fra Skatteankestyrelsen med bekræftelse på, at vi har modtaget din klage.

Hvor finder jeg mit blanket ID?

Det finder du i den kvittering, du har modtaget på mail, hvis du har indsendt din klage via Skatteankestyrelsens klageformular. Dit blanket ID er på fem eller seks tal.

Hvis jeg hverken har sagsnummer eller blanket ID?

Så skal du oplyse cvr-nummer eller cpr-nummer på den, som klagen vedrører og kort angive, hvad sagen drejer sig om.

Hvordan indsender jeg nye dokumenter til min sag, hvis jeg er fritaget eller undtaget fra Digital Post?

Hvis du er fritaget eller undtaget fra Digital Post, kan du sende dine dokumenter med almindelig post eller aflevere dokumenterne til Skatteankestyrelsen ved personligt fremmøde.