Gå til indhold

Sådan klager du

Få et hurtigt overblik over, hvilke oplysninger vi skal bruge for at behandle din klage

Din klage skal opfylde nogle få, men vigtige betingelser for at vi kan behandle den

  • Du skal klage inden for den frist, der er oplyst i den afgørelse, du klager over.
  • Klagen skal sendes med vores online klageformular, som du finder her
  • Din klage skal være skriftlig og begrundet.
  • Du skal vedhæfte den afgørelse, du klager over – og sagsfremstillingen, hvis du har modtaget en.
  • Du skal i de fleste tilfælde betale et klagegebyr.

Betaling af klagegebyr

I de fleste tilfælde opkræver vi et klagegebyr for at behandle din klage. Klagegebyret skal betales samtidig med indsendelsen af klagen.

Klagen bortfalder, hvis klagegebyret ikke bliver betalt samtidig med, at du sender klagen til os.

Du kan betale klagegebyret med betalingskort eller MobilePay.

Læs mere om klagegebyret

Er du professionel partsrepræsentant, kan du udskyde betalingen af klagegebyret.

Læs mere om udskydelse af betalingen

Klagen skal sendes digitalt

Du skal som udgangspunkt sende din klage med Skatteankestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.

Send en klage

Læs mere om digital kontakt med Skatteankestyrelsen

Er du fritaget eller undtaget fra Digital Post?

Hvis du er fritaget eller undtaget fra Digital Post, kan du sende din klage med almindelig post, eller du kan aflevere din klage til Skatteankestyrelsen ved personligt fremmøde.

Du kan finde vores kontaktoplysninger her

Du skal betale klagegebyret via bankoverførsel senest samtidig med indsendelsen af klagen, ellers bortfalder den. Du skal overføre klagegebyret til reg.nr. 0216 kontonr. 4069029361.

Find svar på spørgsmål om digital klage og kommunikation på siden om digital kontakt

Vil du vide mere om, hvordan vi behandler din sag?

Læs mere om, hvordan vi behandler din sag

Har du brug for hjælp?

Hvis du har tekniske spørgsmål eller brug for hjælp til klageformularen, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan finde vores kontaktoplysninger her