Gå til indhold

Du er ved at oprette en klage

Læs mere om, hvad du skal have klar for at oprette en klage om et køretøj. Eller gå direkte til NemLog-in og opret klagen.

Hav følgende parat

  • Dit MitID
  • Et betalingskort eller MobilePay til betaling af klagegebyr.
  • Din begrundelse for klagen.
  • Afgørelsen, du klager over.
  • Myndighedens sagsfremstilling, hvis du har modtaget en.
  • Evt. yderligere dokumenter, der underbygger din klage.
  • Fuldmagt (hvis du klager på vegne af en anden).
    Læs mere om fuldmagt

Du kan indsende filer som pdf, doc, docx, jpg, png, tiff. Du kan indsende op til 100 MB i alt.

Betaling af klagegebyr

I de fleste tilfælde opkræver vi et klagegebyr for at behandle din klage. Klagegebyret skal betales samtidig med indsendelsen af klagen.

Klagen bortfalder, hvis ikke klagegebyret bliver betalt samtidig med indsendelsen af klagen.

Du kan betale klagegebyret med betalingskort eller MobilePay.

Læs mere om klagegebyret

Er du professionel partsrepræsentant, kan du udskyde betalingen af klagegebyret. 

Læs mere om udskydelse af betalingen

Klageformularen gemmer løbende det, du udfylder

Når du opretter en ny klage med Skatteankestyrelsens online klageformular, bliver din tekst løbende gemt som en kladde. Hvis du ikke gør klagen færdig, eller hvis du bliver afbrudt, kan du altså fortsætte senere. Kladden gemmes i 48 timer, fra du senest har arbejdet med den.

Er du fritaget eller undtaget fra Digital Post?

Hvis du er fritaget eller undtaget fra Digital Post, kan du sende din klage med almindelig post, eller du kan aflevere din klage til Skatteankestyrelsen ved personligt fremmøde. Du skal følge klagevejledningen i den afgørelse, du klager over.

Du skal betale klagegebyret via bankoverførsel senest samtidig med indsendelsen af klagen, ellers bortfalder den. Du skal overføre klagegebyret til reg.nr. 0216 kontonr. 4069029361.

Hvis du har flere spørgsmål om digital klage og kommunikation, så find svar på siden om digital kontakt

Vil du vide mere om, hvordan vi behandler din sag?

Læs mere om, hvordan vi behandler din sag

Sådan ser et typisk sagsforløb ud

Sådan behandler vi personoplysninger

Skatteankestyrelsen modtager oplysninger om dig, når du opretter en klage i Skatteankestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning. Når vi har modtaget klagen, sender vi dig mere information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Læs mere om Skatteankestyrelsens privatlivspolitik 

Husk, at du kun bør give os personoplysninger, som er relevante for behandlingen af din sag.