Retningslinjer for aktiv information

Skatteankestyrelsen har fastsat retningslinjer om aktiv information for at sikre, at offentligheden har adgang til korrekt og opdateret information om styrelsens virksomhed

Skatteankestyrelsen har som forvaltningsmyndighed pligt til at informere offentligheden om styrelsens virksomhed på sin hjemmeside. Styrelsen skal også fastsætte retningslinjer vedrørende informationspligten. Det fremgår af offentlighedslovens § 17 om aktiv information.

Skatteankestyrelsen har fastsat disse retningslinjer for aktiv information.

Retningslinjer

På Skatteankestyrelsens hjemmeside skal der bl.a. være information om følgende:

  • Hvordan Skatteankestyrelsen er organiseret
  • De myndigheder, som Skatteankestyrelsen er sekretariat for
  • Styrelsens opgaver
  • Årsrapporter samt mål- og resultatplaner
  • Love og regler om klagebehandlingen og myndighederne på området
  • Hvordan man klager til Skatteankestyrelsen, og hvordan styrelsen behandler klager
  • Hvor man kan finde offentliggjorte afgørelser på klageområdet
  • Karrieremuligheder i Skatteankestyrelsen
  • Privatlivspolitik og cookies
  • Kontaktoplysninger

Skatteankestyrelsen opdaterer løbende hjemmesiden for at sikre, at oplysningerne er retvisende og korrekte.