Gyldig fra

Sådan arbejder vi videre under corona-krisen

Regeringen meldte onsdag den 11. marts 2020 en række tiltag ud, der skal begrænse udbredelsen af corona-virus i samfundet. Skatteankestyrelsen fortsætter behandlingen af sagerne, men minimerer aktiviteten på sine adresser.

Opdateret den 28. april 2020

Regeringens tiltag omfatter blandt andet offentlige myndigheder. Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde og skal så vidt muligt arbejde hjemmefra.

Vores medarbejdere er sendt hjem

Skatteankestyrelsen sendte sine medarbejdere hjem umiddelbart efter regeringens opfordring. Enkelte medarbejdere, der varetager kritiske funktioner, er dog ikke hjemsendt på nuværende tidspunkt.

Vi fortsætter vores arbejde med sagerne

Vores sager og sagsgange er digitale, og hovedparten af vores medarbejdere kan arbejde hjemme med sikker adgang til alle vores systemer. Vi bestræber os derfor på, at ændringen påvirker sagsbehandlingen så lidt som muligt.

Sådan kontakter du os

For at hindre smittespredning minimerer vi fysisk kontakt og aktiviteten på vores adresser. Du kan derfor ikke møde personligt op på vores adresser.

Vi sidder klar ved telefonerne og sikker mail. Hvis du vil i kontakt med Skatteankestyrelsen, skal du derfor vælge en af følgende muligheder

  • Ring til os på 3376 0909. Vores telefoner er åbne som normalt, dvs. mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15. Du kan opleve ventetid. Du kan i stedet sende os en sikker mail med Digital Post.
  • Send en sikker mail. Læs mere på vores side om at sende Digital Post.

Frister for indsendelse af klager til Skatteankestyrelsen

Fristerne for at indsende klager til Skatteankestyrelsen er uændrede. Klager skal indsendes med vores digitale selvbetjeningsløsning på vores hjemmeside.

Gå til siden Send en klage til Skatteankestyrelsen

Hvis du er undtaget fra at bruge Digital Post, kan du indsende klagen med posten.

Der kan gå lidt længere tid end normalt med vores udsendelse af kvittering for modtagelse af klagen.

Møder med sagsbehandlere

Har du aftalt et personligt møde med en sagsbehandler på en af vores adresser i den kommende tid, bliver mødet enten ændret til et telefonmøde eller evt. udsat. Du bliver kontaktet af vores sagsbehandler, så I kan aftale nærmere om mødet.

Møder i Landsskatteretten og ankenævn

Landsskatteretten aflyste en række retsmøder i marts og april. Nu holdes der igen retsmøder. Skatteankestyrelsen sørger for, at der bookes et nyt tidspunkt for aflyste møder.​

Hvis du skal deltage i et ankenævnsmøde i den nærmeste fremtid, må du forvente, at det kan blive aflyst. Hvis mødet aflyses, kontakter vi dig.